Jeg har problemer med en meget aggressiv cacatuoides han. I en længere periode havde jeg et meget velfungerende par (de ynglede en del gange), denne han døde desværre, sikkert af alderdom. Jeg anskaffede mig derfor et nyt par, så jeg i en meget kort periode havde 1,2 cacatuoides gående (se profil), men den nye han er meget aggressiv. Han havde dagen efter sin ankomst stresset den gamle hun til døden (endte i fryseren af medlidenhed), nogle dage senere var den nye hun også færdig. Han jagtede dem rundt og nappede i dem. Han er komplet ligeglad med 4 stk guppyyngel. Jeg har nu prøvet med en ny hun. Nu jagter han ikke længere rundt med hunnen, men i stedet presser han hende rundt i akvariet med kraftige slag med halen og tydelige S-bevægleser, som minde om hunnernes lokkende leg. Det virker som om, at han opfatter hunnerne som andre hanner med revirkampe tilfølge. Akvariet er dekoreret med den del rødder med tilhørende huler, endvidere er der huler lavet af små urtepoter. Dem har den nye hun dog ikke gjort brug af, hun har søgt tilflugt bag filtret.
Er der nogen, der ligger inde med nogle gode råd, eller er det hans tur til en omgang i fryseren?